Viking Wind tester mølle til det japanske marked

1/6/2023

På Test- og videncenter for små vindmøller, som Nordisk Folkecenter driver ved Hundborg, testes for tiden en Viking Wind mølle.  Formålet med testningen er at opnå certificering til, at Viking Wind kan få adgang til det Japanske marked.

Direktør for Viking Wind, Ulrich Høgenhaven siger: “ I Japan har man en grænse på 20 kilowatt for små møller. Møllen her er designet til 25 kilowatt, så vi skal have en effektkurve på den, som viser, at vi kan holde den under de 20 kilowatt, som en del af at få møllen certificeret”.

Siden 2019, hvor test- og videncentret for små vindmøller i Hundborg kom i drift, har centret været en vigtig facilitet for Viking Wind til afprøvning af vores mølle under forskellige forhold.

“Det er jo rigtig dejligt, at vi har et sted i Danmark med de vind ressourcer, der er her på testcentret i Thy, så vi ikke skal bruge alt for lang tid til på at få målingerne i kassen. Vi har rimelig god middelvind heroppe, og så skal vi også op over de 16 meter i sekundet mange gange for at kunne få spidsbelastningerne på også. Det har vi således mulighed for her” siger Ulrich Høgenhaven.

Virksomhederne, som tester på centret ved Hundborg, kan hele tiden monitorere møllerne og downloade testdata til brug for udvikling og certificeringer. Folkecentret anonymiserer efterfølgende testdataene og videregiver dem til Aalborg Universitet til undervisnings- og forskningsbrug.

Test- og videnscentret for små vindmøller er det første nordeuropæiske testcenter for husstandsvindmøller.

Du kan se mere om Viking Winds test i Thy i videoen her. Videoen er optaget et par dage efter stormen, Otto – som Viking møllen i øvrigt klarede i fin stil.

Kontakt os

Har du lyst til at høre mere om en Viking VS-mølle kunne være noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står altid klar med vejledning og gode råd -hvad enten du allerede har en mølle eller tænker på at investere i en.