Der blev d. 4. november 2016 trukket lod blandt de 166 fyldestgørende ansøgninger i støttepuljen.
Ved lodtrækningen var en ekstern revisor til stede for at føre tilsyn med lodtrækningen.
Energinet vil nu gå i gang med at skrive afgørelser til alle ansøgere.
Afgørelsesbrevene vil blive udsendt løbende, og det forventes at de første afgørelsesbreve kan udsendes fra starten af næste uge (Uge 46) og at de sidste er udsendt inden d. 1. december 2016.
Status vil fortsat blive opdateret på energinet.dk og her på hjemmesiden, indtil alle afgørelser er sendt ud.
Næste status vil være at finde mandag d. 14. november.