Det er med stor glæde at kunne meddele at direktør for Viking Wind Ulrich Høgenhaven, er blevet udnævnt som medlem af Energistyrelsens rådgivende udvalg for den tekniske certificerings ordning for vindmøller i perioden fra 2017 til 2019.
Den tekniske certificerings ordning er et rådgivende udvalg, som løbende skal vurdere indhold og administration af certificerings ordningen for vindmøller. Ulrich Høgenhaven kommer hermed i godt selskab i et udvalg bestående af bl.a. repræsentanter for vindmølleindustrien, vindmølle ejere, Energinet.dk, net- og forsyningspligtvirksomheder, forsikringsselskaber, certificerende virksomheder, standardiseringsvirksomheder samt forskningsinstittuter.
Vi er meget stolte af at Ulrich Høgenhaven er blevet betroet dette hverv for de næste tre år, og ser frem til hvad det spændende samarbejde med de øvrige deltagende organisationer kan frembringe.